Domaine Les Remparts, Gascogne - Sud-Ouest





Den ambitiøse unge generation

Gascogne ligger i Frankrigs sydvestligste del. Med Pyrenæerne mod syd og med Bordeaux mod nord er Côtes de Gascogne et af vindistrikter, som mange har valgt at overse i forbifarten for “der er vel ikke så meget at komme efter”. Indrømmet at der kan være langt mellem de rigtig gode vine, og indrømmet at det er svært at konkurrere med de store distrikter både nord og øst for Gascogne.
Men… Domaine Les Remparts er en af undtagelserne. De to unge brødre Marcellin har overtaget familiens 115 ha. vinmarker, hvor deres mor fortsat producerer Armanac og en af regionens bedste dessert- og aperitifvine, Floc de Gascogne.
Det er et par ambitiøse brødre, som erkender, at de har en livslang opgave foran sig, hvis deres vine skal løftes ud fra den gængse opfattelse af, at vin fra Gascogne kun er tilsætningsvin eller supermarkedernes bedste bud på massesalg. Derfor er brødrene også meget omhyggelige med at lægge så meget kvalitet I vinene, som de overhovedet kan med en blanding af relativt gamle og helt nye vinstokke og et produktionsudstyr, som er under løbende fornyelse. Men de gør det, og de er med rette stolte over deres arbejde.
Les Remparts har druerne Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Tannat, Sauvignon Blanc, Ugni Blanc og Colombard som hoveddruer på markerne, mens de også eksperimenterer med andre druesorter. Det bliver til serier af hverdagsvine og mindre cuvéer til fest. Også mors Floc de Gascogne, som er i en liga for sig – ikke mindst på grund af pris : kvalitets forholdet.
Goosmann Vin repræsenterer Les Remparts i Danmark og Sverige til primært vores B2B kunder men også enkelte privatkunder. Det er vine, som hurtigt er blevet populære ved fester i restauranter, selskabslokaler og forsamlingshuse.
 
Du kan læse mere om vinene og stedet I dette link.
Hvis du vil vide mere om det smukke Gascogne og dets fantastiske mennesker, så se dette link