Armene oppe


Vi har i de sidste otte år søgt og fundet nogle af Frankrigs klassiske og moderne vinproducenter. Vinmagere som leverer noget af det bedste til det kræsne franske hjemmemarked og til mindre importører som os.

Lige nu har vi armene oppe, fordi vi kan se, at vores arbejde også bærer frugt. Det internatione magasin Sommeliers International har i deres deres nummer præsenteret hele tre af vores producenter og smagt seks vine, hvor Chateau La Haye i Bordeaux tilmed er fremhævet på forside og i et interview inde i magsinet. Vinene har fået gode smagsnoter med på vejen og er ikke bedømt ud fra en skala.

Vores producenter og vinene er:

Chateau La Haye - St. Estéphe, Bordeaux: Cru Bourgeois og Majeste.

Domaine de Cassan - Beaumes de Venise, Rhône: cuvéerne Tradition og St. Christophe.

Domaine L'Aiguliere - Montpeyroux / Terrasses de Larzac i Languedoc: La Côte Rousse og Velours.

Kom forbi vores lagerbutik og smag på et udvalg af vinene.