Domaine Wittmann, Bas-Rhin - Alsace





Et vinhus med stolte traditioner og store vine

Goosmann Vin har eneimport og -forhandling af Wittmann's vine i Danmark.

Wittmann - et af Alsace's diskrete topnavne

Vi har i de sidste 19 år besøgt Domaine Wittmann utallige gange, købt vin på stedet ligeså mange gange, i flere omgage boet der og har fået en nær relation til familien. Vi har fulgt produktionen tæt og haft gode og lange samtaler om vingårdens produktionsmetoder, udfordringer, muligheder og fremtid. Og så fik vi lov til at afdække Nicolas far, afdøde André Wittmann's, egen foretrukne vin - noget som ellers er forbeholdt familien selv og de nærmeste omkring. Hemmeligheden tager vi med os, men vi kan afsløre, at vinen bliver stadig mere anerkendt blandt feinschmeckere udi Alsace vine.

Vores gode relationer til Wittmann resulterede i 2010 i en importaftale, og vi er som de første og eneste med til at sætte Wittmann’s vine på det danske vinkort - noget vi naturligvis er meget stolte over. Ikke mindst fordi Wittmann er meget omhyggelig i sit valg af importører, forhandlere og samarbejdspartnere. 

Fakta om Domaine Wittmann

Domaine Wittmann betragtes af førende franske vineksperter som et af Alsace’s topnavne, og de har gennem årene høstet mange priser for deres vine.
Domaine Wittmann blev generationsskiftet i 2007 og ledes i dag af Nicolas Wittmann. Hans nu afdøde far, André, har været hans rådgiver og mentor. Nicolas er ”the winemaker” med både ambitioner og traditioner. 
Vigtigste markeder til dato har været Frankrig, Tyskland, Benelux og Schweitz.
Vingården, som er placeret midt i byen Mittelbergheim ca. 35 km. fra Strasbourg, har været i familien Wittmann’s ubrudte eje siden 1558 og har været drevet som vinproduktion siden. Med Alsace’s voldsomme historie er det en familiebedrift i sig selv.
Domaine Wittmann råder over godt 8 ha. vinmarker i Mittelbergheim og et mindre areal i den nærliggende by Heiligenstein, som André Wittmann giftede sig til i 1960‘erne. 
Marker, jordbund, vinstokke og druer testes løbende af oenologer ved universitetet i Strasbourg.  
Wittmann råder over nogle af de bedst beliggende marker i Mittelbergheim og har også del af den kendte Grand Cru mark Zotzenberg.  Alle druer er håndplukkede - på nær druer til Crement d’Alsace og Edelzwicker.
De producerer godt 44.000 fl. vin årligt. - heraf 10.000 fl. Grand Cru, Vendanges Tardives og Grains Nobles.
Wittmann sælger kun til kooperativer og negociants ved dårlige høstresultater (kan finde på at dumpe en hel høst af en druesort, hvis kvaliteten ikke lever op til Wittmann’s kvalitetskrav).
Produktionen omfatter alle de kendte druesorter i Alsace.
Avler også den næsten ukendte Klevener drue, som kun må dyrkes i Heiligenstein for at kunne blive officielt klassificeret. 
Wittmann var en af de første producenter i Mittelbergheim, som fik sin Sylvaner klassificeret som Grand Cru i 2005.  André Wittmann stod i mange år i spidsen for den gruppe af vinavlere, som ønskede at forædle Sylvaner druen. Sylvaner Grand Cru må kun produceres på Zotzenberg i Mittelbergheim for at kunne opnå klassifikation. 
Wiitmann er kendt for sine Grand Cru vine i alle variationer men også for sine basisvine. Filosofien er: "Kan du ikke lave en god basisvin (AOC), så kan du heller ikke lave en god Grand Cru". Simpelt men rigtigt. 

Wittmann udlejer nyindrettede, moderne og lyse ferielejligheder med alle bekvemmeligheder og faciliteter på gården til vinglade turister og til ganske rimelige priser incl. morgenmad (75 EUR pr. døgn). Link

Læs mere om domainet her:  www.vins-wittmann.fr

Domaine Wittmann, 7 - 9 rue Principale, Mittelbergheim, 67140 France