Domaine de Grille Midi, Fleurie - Beaujolais





Beaujolais med karakter
I mange år har Beaujolais næsten været synonym med vine uden karakter og halvvsur forlænger af en middelmådig Bourgogne. Tidligere var Beaujolais I Danmark også kendt for et vin-stunt, når racerkøreren Thorkild Thyrring kom susende med Beaujolais Nouveau til jetsettet I det københavnske caféliv. I dag er Beajolais kendt for at producere nogle meget karakterfulde, frugtige og spændende vine. Godt hjulpet på vej af kendskabet til de mindre producenters høje kvalitetsniveau, plus adskillige mindre danske importørers insisteren på at finde de bedste vine frem til de danske vinelskere.
Goosmann Vin har i 2018 indgået importaftale med Domaine de Grille-Midi, som ligger i hjertet af Fleurie, som er en af de mest kendte af de 10 cru’s i Beaujolais. Og navnet Grille-Midi er samtidig navnet på den mest eftertragtede mark i Fleurie. Ud over at producere Cru Fleurie, laver familien Thévenet også vine I Cru Moulin á Vent og Cru Chiroubles, hvor Chriroubles er den letteste af vinene og Moulin á Vent er den kraftigste.
Domainet har kun 12,5 ha I alt. 9 ha. til Fleurie, 1 ha. til Chiroubles, 1 ha. til Moulin á Vent og 1,5 ha til Beaujolais Villages. Høstudbyttet er i gennemsnit 50 hl. pr. ha. Men dette dækker over meget store variationer over det reelle høstudbytte i de senere år, hvor uvejr har hærget regionen. Således var 2016 et katastrofeår – også for domainet.
Beaujolais fremstilles på Gamay druen, hvor Bourgogne laves på Pinot Noir. Men for begge druesorter gælder, at de skaber nogle meget frugtige vine med store oplevelser i både bouquet og smag.
Igen præsenterer vi en vin og en producent, hvor vi har investeret tid i at finde en vin og en producent, som vi kan være stolte over. Og igen… tilfældighederne kom også til at spille en rolle en helligdags-mandag i Fleurie, hvor alt var lukket, men hvor Madame Thévenet alligevel lukkede op til caveau’en og satte etiketter på de flasker, vi købte med hjem til smagninger. Der gik et par år, før Thévenet sagde ja til at eksportere til Danmark, da de var ret skræmte efter negative oplevelser, hvor de aldrig fik betaling for de leverede vine. Med vores koncept – ingen kreditter og betaling ved afsendelse af varen – kunne tingene lade sig gøre.
Vi er stolte over at kunne præsentere, det vi kalder, den mest autentiske Beaujolais. Og tilmed i de tre cru’er: Chriroubles, Fleurie og Moulin á Vent.
Læs mere om Domaine de Grille Midi og familien bag.