Domaine Coste Chaude, Visan - Rhône



"Gør det enkelt men gør det perfekt" 
Egen import.
Domaine Coste Chaude ligger i Visan, som er en af de snart utallige små Rhône-appellationer, som producerer både store mængder konsumvine og nicheprodukter. Visan er en Cotes du Rhône Villages appellation, som også hører med i det, der kaldes Enclaves de Papes. Det er kun vine produceres inden for Visan kommune, som må bære appellationens navn. Det er ikke en stor kommune med sine kun 41 km2 og knap 1.700 indbyggere, hvor hovedparten af disse på en eller anden måde er tilknyttet vinfremstilling. Således et af de områder, hvor konkurrencen på vin er hård men dog hjulpet på vej af en relativ lille produktion af nichevine og spændende cuvéer.
Coste Chaude er drevet af Marianne Fues siden 1994. Hun og hendes mand Marc kommer fra Geneve i Schweitz, hvor han stadig arbejder, mens Marianne koncentrerer sig om at lave enkle men perfekte vine. Hendes arbejde er blandt andet kronet med et medlemsskab af en lille men eksklusiv klub af kvindelige vinmagere i Rhône, Femmes Vignes Rhône, hvor det ikke er nok at være kvinde eller vinmager - man skal kunne lave vine til perfektion. Det er perfektionen og enkeltheden i vinene, som optager Marianne mest, hvilket går igen på hele vingården, som fremstår ryddelig og ikke overlæsset, ren og æstetisk indbydende. Og det går osgå igen med kun få cuvéer, som er holdt i en ren stil, der matcher druernes kunnes og ikke drømmen om et guldæg. Fra og med årgang 2014 er vinene økologiske. 
Domainet har 35 ha., som ligger på et af de højeste steder i området i 350 m. højde, og stedet er navngivet efter plateauet Coste Chaude. Det er hovedsageligt Grenache og Syrah druer men også Carignan. De 21 ha. er tilplantet med over 40 år gamle stokke. Der er en lille hvidvinsproduktion på bla. Viognier og hvid Grenache. Udbyttet ligger under de tilladte 50 hl. pr. ha. med kun 30 - 40 hl. Det skyldes, at Marianne Fues klipper stokkene til så meget som muligt for at give kraftigere og mere udtryksfulde vine, som selv deres almindelige Cotes du Rhône er et fremragende eksempel på.
Cuvéerne fra Coste Chaude:
Cotes du Rhône "Florilége" (20% Syrah / 80% Grenache)
Cotes du Rhône Villages "Madrigal" (30% Syrah / 70% Grenache)
Cotes du Rhône Villages "Argentiere" (80% Syrah / 20% Grenache)
Cotes du Rhône Villages "Rocaille" (20% Syrah / 80% Grenache) 
Du kan læse mere om vinene og stedet her.
Hvis du vil vide mere om Visan og deres vine, så se dette link