Alt tyder på, at også 2016 bliver en af de helt store årgange i Rhône. 2015 er allerede kåret som en af de bedste, men ifølge den franske vinorganisation Inter Rhône viser potentialet i årgang 2016 sig at være "formidabel".
Det er vejrforholdene og dermed mulighederne for at høste på de optimale tidspunkter, som har givet både Grenache- og Syrahdruerne ekstra kvalitet, men også Mourvedre og Carignan er meget koncentrerede, fyldige og med masser af aroma. De første testsmagninger viser, at 2016 bliver et år, som ryger direkte i historiebøgerne.
Mange af vores producenter vil først frigive denne årgang op til flere år senere på nær nogle af deres basisvine. Vi følger op på både 2015 og 2016, når de er ved at komme på vores lager, og vi vil allerede nu reservere større partier, så vi er sikre på, at også du kan få andel i de skønne årgange.