Det dér med sulfitter i vin 2


Det er igen og igen et emne til diskussion: sulfit og anden kemi i vinen. Ud over vinens eget naturlige indhold af sulfit, som kan variere fra druesort til druesort og være afhængig af eksempelvis restsukkerindhold, så er det i moderne vinproduktion i stordrift et tilsætningsstof, som sørger for, at vinen kan tåle at ligge længere - uanset druens og vinens kvalitet. Og det er ganske betragtelige mængder sulfit, som vinen kan komme op på - selv med EU-regulativer i ryggen. Således kan en vin indeholde op til 400 mg. sulfit pr. liter, mens normen ligger på omkring de 175. Og selv det tal er højt og kan udløse allergisk reaktion.

Det er tilladt at tilsætte sulfitter for hver gang en producent eller vinkøbmand flasker og/eller transporterer vinen. Det betyder, at mange vine er tilsat sulfitter op til flere gange, hvis de ikke er flasket på stedet.

I Goosmann Vin arbejder vi hovedsageligt med de mindre producenter, som flasker deres vine på stedet, før de sender vinene videre til os og dermed til dig som kunde. Det betyder maks. én gang tilsætning. Derudover sikrer vi os hos alle producenter, at tilsætning af sulfit er så minimal, som overhovedet muligt. 

Hvis du er usikker på sulfitindholdet, når du køber vin, så gå efter de økologiske og endnu bedre de biodynamiske vine. Eller snak med din vinhandler om det konkrete sulfitindhold i den vin, du overvejer at købe. Det er en god investering af tid, hvis du vil sikre dig mod kløe og nyseture.

Miljø- og Fødevareministeriet har iøvrigt denne fine vejledning liggende på deres hjemmeside. Den er også god at forholde sig til.

Læs også vores opdatering om sulfit fra november 2019.